Referat fra pensionistmøde
Svinninge, d. 24.01.11
Møde mandag d. 24.01.2011 kl. 14.00 på kredskontoret.
Afbud fra Gunnar Andersen.
dagsorden:
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af pkt. 7. Evt.
Pkt. 2 Tilmeldingen til turen til Flandern.
Turen er flyttet til uge 22. Søndag d. 29.05.11 til fredag d. 03.06.11
Der er 30 tilmeldte.
Depositum på 1600,00kr. for turen til Flandern skal være betalt senest d. 15.01.11
Det videre forløb med indbetaling af restbeløbet og udsendelse af brev/mail til deltagerne.
Restindbetalingen på 3.400,00kr. skal indbetales senest d. 01.04.11. Vi spørger, om Anders kan lave en Flandern aften. Såfremt det kan lade sig gøre, vil vi invitere samtlige pensionister til denne aften. Det kan evt. også skaffe et par deltagere yderligere, da der er to afbud på grund af sygdom.
Pkt. 3 Fastsættelse af dato for årsmødet. Forslag til foredragsholder/ eller anden aktivitet.
Fordeling af opgaverne.
Jan Erik oplyste, at vi ifølge lovene kun behøver at afholde årsmøde med valg hvert andet år. Derfor afholder vi først årsmøde i 2012.
Pkt.4 Ideer til sommerudflugt i 2011
Torben foreslog forskellige muligheder, og vi gik ind for en tur til Næstved, Gavnø og Karrebæksminde. Torben arbejder videre med dette og sender yderligere oplysninger til os pr. mail. Grethe undersøger buspris fra ca. kl. 08.00 til ca. kl. 20.00.
Vi vil gerne afholde udflugten tirsdag d. 30.08.11.
Pkt. 5 Møde i det forpligtende kredssamarbejde 31. januar 2011 i Roskilde.
Grethe, Jan Erik og Annie deltager.
Grethe er blevet forhindret, så Annie og Jan Erik deltager.
Man arbejder med de økonomiske forhold for pensionistudvalgene i kredsene i hele Danmark.
Grethe orienterede om generalforsamlingen d. 24. marts 2011 kl. 16.00 samt om overenskomstforhandlingerne, der går meget trægt. Der er krav om forringelse af aldersreduktionen på 175 timer.
Pkt. 6 Næste møde.
Onsdag d. 6. april kl. 10.00
Pkt. 7 Evt.
Kredsens hjemmeside fungerer ikke. Man kan slet ikke læse noget om det lokale arbejde i fraktion 4. Der ligger kun lærerforeningens almene stof.
Grethe lovede at prøve at få bragt det i orden.
Kirsten Hørlyck sender teksten til pensionistbrochuren til kredskontoret, da mange data er gået til ved etablering af nye computere. Således også pensionist mailadresserne.
Dette var, hvad jeg fik noteret fra et hyggeligt møde.
Mange hilsner
Annie



